Hvad er Brasiliansk jiu jitsu?

Brasiliansk jiu jitsu har sine rødder i den japanske judo som blev udviklet af Kano Jigoro. Det blev dengang også kaldt "Kano jiu jitsu". I 1914 ankom den japanske judo mester Esai Maeda til Brasilien. Han var en af 5 judo eksperter som Kano Jigoro havde sendt rundt i verdenen for at sprede judo. I Brasilien fik Esai Maeda flere elever bl.a Carlos Gracie.

Carlos Gracie studerede i flere år under Esai Maeda og begyndte senere at undervise sine brødre. Den ene af disse, Helio Gracie, var ikke fysisk stærk som sin bror Carlos, og havde svært ved at udføre og bruge mange af teknikkerne. Det førte til at Helio begyndte at modificere mange af teknikkerne, så de passede til hans fysik, og dermed blev Gracie jiu jitsu (Brasiliansk jiu jitsu) født.

Teknikkerne i Brasiliansk jiu jitsu er baseret på logiske bevægelser. De skal kunne bruges og udføres af alle, uanset køn og er ikke baseret på styrke. Netop derfor er jiu jitsu fremragende både som selvforsvar og sport uanset alder og køn.